Oplev den nye lokale udstilling i Altona-museet!

Oplev den nye lokale udstilling i Altona-museet!

Den 12. november var Altona-museet vært for en spændende udstilling med titlen "Hvad betyder hjemmet her?" åbnet, som kan ses frem til den 16. marts 2026. Forestillingen er dedikeret til spørgsmålet om, hvad hjem betyder i historie- og kultursammenhæng. Altona-museet, som blev grundlagt af Otto Lehmann i 1901, ser sig selv som et lokalhistorisk museum og folkeoplysningscenter, der formidler nordtysk kulturhistorie. Dens grundlægger samlede keramik, traditionelle kostumer og bondegårde, hvilket førte til en mangfoldig samling, der også omfatter historiske bondehusmodeller. Udstillingen ser kritisk på begyndelsen af ​​samlingens historie og præsenterer genstande fra områderne bolig, beklædning og madlavning, der afspejler forståelsen af ​​hjemstavnen i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Samtidig bringes disse historiske udstillinger i dialog med nutidigt fotografi og design. Som [hamburg.de rapporterer](https://www.hamburg.de/kultur/ exhibition/was-heisst-hier-heimat-1117184), kunne hjemmet i dag ikke fortolkes mere forskelligartet, end det er i denne udstilling.

Udstillingen omhandler også magt, tilhørsforhold og fællesskab. I den forbindelse blev der endda oprettet et "hjemmebibliotek", som skal give besøgende mulighed for at indgå i litterære diskussioner om begreber som hjem, hjem, adoptivhjem og hjemløshed. Alle kan komme med forslag til udvidelse af biblioteket for aktivt at forme diskursen. Et særligt højdepunkt er Otto Lehmanns tidligere skrivebord, som kan ses på anden sal. Arkivmaterialer kaster også kritisk lys over Lehmanns forståelse af museer og hans rolle i nazistisk kulturpolitik, mens historiske bondehusmodeller præsenteres.

Et kig på industrialiseringen

Især i begyndelsen af ​​det 20. århundrede kan opgøret med hjemlandet ikke adskilles fra de sociale og økonomiske omvæltninger, som samfundet oplevede. Fra 1830'erne og frem foregik der omfattende jernbanebyggerier i Tyskland, der forbandt den fragmenterede økonomi og etablerede et selvforstærkende industrikredsløb. Ifølge planet-wissen.de spillede Ruhr-området en central rolle, fordi det havde en vigtig stålproducent, Krupp-virksomheden. Efterspørgslen efter forbrugsvarer steg dramatisk i 1850'erne, hvilket understregede periodens økonomiske boom.

Industrialiseringen bragte både fremskridt og udfordringer. På den ene side begyndte byer som Berlin at vokse eksplosivt, mens mange mennesker flyttede ind i industrien. På den anden side led mange mennesker under hårde arbejdsforhold på fabrikker og mangel på boliger. Presset på den sociale infrastruktur steg støt. Ifølge data fra [bpb.de](https://www.bpb.de/themen/zeit-kulturgeschichte/revolution-1848-1849/517430/die-wirtschaft-mitte-des-19- Jahrhunderts/), var befolkningen hårdt ramt af økonomiske kriser i begyndelsen af det 19. århundrede, som også var afspejlet i 1800-tallets revolution i 48. tæt forbundet med økonomiske forhold, såsom afgrødesvigt og stigende fødevarepriser. De politiske spændinger steg, og kun lande med mindre alvorlige kriser forblev rolige.

Hjemme i lyset af forandringer

Nutidens hjemstavnsbegreb kan derfor ikke ses isoleret, men er stærkt præget af udviklingen i fortiden. Den offentlige diskurs er fortsat præget af debatten om terminologien. Temaerne magt og fællesskab, som udforskes i udstillingen, spiller også en væsentlig rolle i samtidens samfund. Kansler Bismarcks socialpolitiske tiltag, såsom indførelsen af ​​socialforsikring i 1880'erne, skabte en ramme, der fortsat har indflydelse på forståelsen af ​​social sikring og fællesskab i dag. Økonomisk historie er derfor en direkte del af ideen om hjemland, som løber gennem forskellige sociale faser.

I den forstand er udstillingen i Altona Museet et imponerende eksempel på, hvordan kulturelle og sociale begreber hænger sammen. Hun beder os om ikke kun at tænke på fortiden, men også på den rolle, som hjemmet spiller i nutidens komplekse samfund. Dette er absolut nøglen til at forstå fortiden og nutiden, hvilket også peger på fremtiden.