Kollektive forhandlinger i Hamborg: Medarbejdere kræver fair løn og beskyttelse!

Kollektive forhandlinger i Hamborg: Medarbejdere kræver fair løn og beskyttelse!

Arbejdsverdenen i Hamborg er under pres. Næsten 20 % af befolkningen er i risiko for fattigdom, hvilket især rammer arbejdsløse, enlige forældre, store familier og personer uden tysk statsborgerskab. Ifølge DGB er det vigtigt, at arbejdet ikke kun sikrer en levedygtig løn, men også har ligeløn, er omfattet af overenskomster, har medbestemmelse, er socialt forsikret og er permanent. Men virkeligheden er meget anderledes. Omkring 46 % af de ansatte i Hamborg arbejder i virksomheder, der ikke er bundet af kollektive overenskomster, og tjener mindre end 14 euro i timen. Det er alt andet end optimalt for Hamborgs økonomi.

Den dårlige takstdækning i Hamborg, som er den næstværste i Vesttyskland, har ikke kun indflydelse på borgernes købekraft, men koster også samfundet mange penge. Et eksempel: landsdækkende overenskomstforhandlinger kunne indbringe hamborgerne yderligere 1,2 milliarder euro årligt. Skaderne forårsaget af toldunddragelse og løndumping løber samtidig op i store summer, omkring 875 millioner euro til socialsikring og 568 millioner euro til indkomstskat. Disse triste tal gør det klart, at der er behov for hurtig handling her.

Stærke opfordringer til forandring

Det tyske fagforbund (DGB) efterlyser en række tiltag for at styrke overenskomstforhandlingerne. Et centralt punkt er indførelsen af ​​en stærk overenskomstlov, som sikrer, at offentlige kontrakter kun tildeles overenskomstbundne virksomheder. Derudover kræves et overtagelsestilbud ved operatørskifte i lokal kollektiv trafik. Begrænsning af underleverandørkæder og at gøre overenskomstforhandlinger bindende for økonomisk udvikling er også på dagsordenen. En god forretning kunne laves, hvis disse krav blev gennemført.

I en indledende undersøgelse som en del af DGB Good Work Index, som i øjeblikket bruges til at vurdere arbejdsverdenen, udtrykte 48 % af deltagerne deres utilfredshed og beskrev deres forhold som "dårligt arbejde". Indekset er et værdifuldt værktøj til at analysere arbejdsforhold, som løbende bør opdateres for at imødekomme medarbejdernes behov.

Fremtidsrettede tiltag

En fremtidig tilgang er at opfordre til en udvidelse af arbejdssikkerheden, især med hensyn til digitalisering og udfordringerne ved klimaændringer. Fra 2026 indføres en minimumskontrolprocent på 5 % om året på landsplan for alle virksomheder. Her kræves den rette forberedelse for at tilbyde medarbejderne de bedste vilkår.

Pandemien har også bragt andre problemer frem i lyset. En aktuel undersøgelse viser, at kvinder ofte oplever dårligere vilkår, når de arbejder hjemmefra end mænd, og at der er ulige muligheder i fordeling af arbejde og ansvar. Det er derfor vigtigt, at man ved udformningen af ​​arbejdsverdenen sørger for, at alle medarbejdere behandles ens.

De kommende år bliver afgørende for Hamborgs arbejdslandskab. Kravene fra DGB er klare: godt arbejde skal ikke forblive blot et slogan, men skal blive en realitet for alle ansatte i Hamborg. Dette er den eneste måde at lukke kløften mellem livets forskellige realiteter. DGB er derfor forpligtet til at forbedre arbejdsforholdene for alle. Mange mennesker i Hamborg kæmper for retfærdighed – og det burde også gælde for arbejdslivet.

For yderligere information om kravene og baggrunden for "Godt arbejde" i Hamborg, besøg venligst DGB's hjemmeside: Godt arbejde og overenskomst samt resultaterne af DGB-indeks Godt arbejde.