Hamborg kæmper for bedre sikkerhed for psykopater efter knivoverfald

Hamborg kæmper for bedre sikkerhed for psykopater efter knivoverfald

I Hamborg skaber en ekstremt tragisk begivenhed bekymring og nye diskussioner om, hvordan man skal håndtere psykisk syge mennesker. En kvinde sårede for nylig 18 personer med en kniv på hovedbanegården. Chokket er dybt, især da gerningsmanden blot en dag tidligere var blevet løsladt fra en psykiatrisk klinik i Niedersachsen. Hun havde tidligere gjort opmærksom på sig selv gennem voldshandlinger. På den baggrund presser byen på for presserende reformer for at forhindre sådanne hændelser i fremtiden. Verden rapporter om et forslag til resolution, der skal fremlægges på den kommende indenrigsministerkonference i Bremerhaven.

Hamborgs indenrigsmyndighed har klare mål: forbedret grænseoverskridende samarbejde mellem sikkerheds- og sundhedsmyndigheder. Det er vigtigt at reducere risikoen for fare fra psykisk syge markant. En talsmand for Indenrigsstyrelsen, Daniel Schaefer, understregede behovet for at stille relevante oplysninger om psykiske sygdomme til rådighed for politiet. Disse resultater bør fremmes i fælles risikostyring for at kunne identificere og imødegå risici på et tidligt tidspunkt. NDR fremhæver, at dette også er rettet mod hændelserne i München, hvor en anden kvinde begik lignende foruroligende handlinger.

Forslag til en bæredygtig løsning

Som en del af det planlagte tidlige opsporingssystem er der planlagt indførelse af et nationalt kompetencecenter for risikovurdering, som samler politimyndighedernes og psykologiske eksperters ekspertise. En lignende model findes allerede i Hamborg: Kompetencecentret for risikovurdering (KORIS), som har været i drift siden oktober 2024. I lyset af det tilbagevendende udbrud af vold er der et akut behov for et sådant system.

Det handler ikke kun om reaktive tiltag, men også om forebyggende strategier. Hamburg opfordrer til oprettelse af juridisk sikre muligheder for at undersøge medicinsk overvågning eller forpligtelsen til at acceptere behandling. Et system til kontrol af medicinindtag efter lukket bolig bør også være lovligt forankret.

Den europæiske kontekst

De udfordringer, som byer som Hamborg står over for, afspejles også på europæisk plan. Ifølge WHO lever over 150 millioner mennesker i Europa med psykisk sygdom, og kun en tredjedel af dem får den pleje, de har brug for. Målet med det nyetablerede paneuropæiske mentalsundhedsinitiativ er at forbedre plejen og adressere sociale uligheder, der truer mental sundhed. WHO fremhæver, at mental sundhed er en væsentlig del af individuelt og kollektivt velvære.

Hamborg-foranstaltningerne er en del af en større helhed og skal bidrage til at forbedre den sociale holdning til psykiske sygdomme. Klare strukturer og grænseoverskridende samarbejde kan fremme den længe ventede ændring i behandlingen af ​​mennesker med psykiske problemer. I en tid, hvor debatten om mental sundhed bliver stadig mere højlydende, er der brug for modige skridt – og Hamborg ser ud til at være klar til at tage dem.