Miniskove til Eimsbüttel: Grønt initiativ for mere natur!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

De Grønne i Eimsbüttel ønsker at bruge Miyawaki-metoden til at skabe små skove i lukkede områder for at fremme biodiversiteten.

Die Grünen Eimsbüttel wollen mit der Miyawaki-Methode kleine Wälder an versiegelten Flächen schaffen, um Biodiversität zu fördern.
De Grønne i Eimsbüttel ønsker at bruge Miyawaki-metoden til at skabe små skove i lukkede områder for at fremme biodiversiteten.

Miniskove til Eimsbüttel: Grønt initiativ for mere natur!

De Grønne i Eimsbüttel har store planer: De vil lade naturen blomstre i nabolaget. Med et ambitiøst projekt om at genbevokse små arealer ønsker de at puste nyt liv i skovene ved hjælp af den miljøvenlige Miyawaki-metode. Målet er at asfaltere over lukkede områder og i stedet plante tætte, grønne miniskove. Dette kan være begyndelsen på en ny grøn æra i Eimsbüttel, hvor tidligere åbne områder vil blive omdannet til atmosfæriske oaser af biodiversitet.

Initiativet planlægger at fortsætte med at konvertere berørte områder indtil udgangen af ​​oktober. Der bør fokuseres på egnede arealer på 60 kvadratmeter eller mere, som vil blive undersøgt for deres egnethed til aflukning og genplantning. Et enestående eksempel fra kvarteret er Altona, hvor omkring 300 kvadratmeter skov for nylig er blevet genskabt med succes. Fordelene ved Miyawaki-metoden omfatter ikke kun brugen af ​​et stort antal hjemmehørende planter med over 20 forskellige arter, men også træernes individuelle tæthed er væsentligt højere end ved konventionelle dyrkningsmetoder, hvilket hjælper med at bekæmpe varmeøer i byområder.

Miyawaki-metoden: Et koncept med tradition

Miyawaki-metoden er opkaldt efter den japanske skovforsker Akira Miyawaki og har fået international opmærksomhed. Den blev udviklet i 1970'erne og faldt i uklarhed for et par år siden, indtil den blev genopdaget af Project Afforestt og miljøforkæmperen Shubhendu Sharma. Siden da er over 138 skove i forskellige lande blevet skabt ved hjælp af denne metode. Det særlige ved det er, at hele genplantningsprocessen foregår i flere trin, startende med analyse af jorden for at sikre de bedste betingelser for plantning.

Et centralt punkt i metoden ligger i selve plantningsprocessen. Tre til fire frøplanter per kvadratmeter placeres i jorden i et tilfældigt arrangement. Dette fremmer biodiversiteten og fører til tæt vegetation, der ikke kun fungerer som et CO2-lager, men også forbedrer luftkvaliteten og reducerer støj og støv. De første tre år efter plantning kræver en vis pleje, men derefter udvikler skoven sig stort set selvforsynende.

Et positivt eksempel i Eimsbüttel

De Grønne har allerede fremsat en lille anmodning til Eimsbüttel-distriktet for at få afklaret, hvilke områder der i øjeblikket er indberettet til brolægning, og om de er berettigede til at gennemføre projektet. På den måde kunne Eimsbüttel ikke blot blive en pioner inden for genplantning af skov, men også bidrage til at fremme den biologiske mangfoldighed i byområder. Undersøgelser viser, at der efter cirka tre år skabes en sund skov, der fungerer som et levende naturrum for fremtidige generationer.

Dette projekt giver mulighed for at øge livskvaliteten i nabolaget og give borgerne et stykke natur tilbage. Hvis alt går efter planen, vil Eimsbüttel snart kunne tilbyde flere træer og mindre lukkede områder. Man kan næsten sige, at her åbner et nyt kapitel i Hamborgs grønne historie. Visionen er klar: flere miniskove for en grønnere by – og det er en god ting!

For mere information om Miyawaki-metoden og dens potentiale, kan interesserede tjekke initiativerne på hjemmesiden Borgerskove eller Sugi projekt der giver omfattende indsigt i denne innovative form for genplantning.