Hamborg planlægger en revolutionær udveksling om psykisk syge gerningsmænd!

Hamborg planlægger en revolutionær udveksling om psykisk syge gerningsmænd!

Der er et vigtigt emne på dagsordenen i Hamborg: håndtering af psykisk syge mennesker, der potentielt udgør en fare for dem selv eller andre. I lyset af det tragiske knivangreb på hovedbanegården i slutningen af ​​maj, hvor en 39-årig kvinde sårede 15 personer, har indenrigsmyndighederne iværksat en række foranstaltninger. Denne kvinde, som dagen før var blevet løsladt fra en psykiatrisk klinik i Niedersachsen, havde allerede gjort opmærksom på sig selv gennem voldshandlinger. Hændelsen har understreget det presserende behov for at forbedre kommunikationen mellem sikkerheds- og sundhedsmyndighederne, forklarer NDR.

Hamborgs indenrigsmyndighed planlægger nu at præsentere et forslag til resolution for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde til den kommende indenrigsministerkonference i Bremerhaven. Målet er at mindske risikoen for skader fra psykisk syge. Målet er at indføre en fælles ramme for risikovurdering og risikostyring på tværs af agenturer. Disse forslag er baseret på den føderale regerings koalitionsaftale, som giver mulighed for en tidlig risikovurdering.

Fælles indsats for større sikkerhed

Et centralt element i planen er etableringen af ​​et nationalt kompetencecenter for risikovurdering, der samler eksperter fra politi og psykologi. Kompetencecentret for risikovurdering (KORIS) har været på plads i Hamborg siden oktober 2024, som løbende evaluerer beviser på psykologisk abnorme mennesker og består af omkring 30 specialister. På trods af dette initiativ var det ikke muligt at sikre den nødvendige informationsudveksling under knivoverfaldet på hovedbanegården; gerningsmanden var ikke opført der. Dette fører til en lille, men væsentlig indsigt: der er et presserende behov for bedre adgang til relevante data.

Foreningen af ​​tyske kriminalpolitibetjente (BDK) bakker op om Indenrigsstyrelsens forslag og ser lovende tilgange til at gennemføre obligatoriske medicintjek og supplerende terapitilbud efter lukket botilbud. For eksempel vil en forpligtelse til at tage imod terapitilbud og medicinsk overvågning kunne mindske risikoen fra psykisk syge gerningsmænd.

Et europæisk blik på mental sundhed

Problemet er ikke kun lokalt, men har også nationale og internationale dimensioner. Ifølge WHO er der over 150 millioner mennesker, der lever med psykisk sygdom i den europæiske region, og COVID-19-pandemien har forværret eksisterende huller i plejen. Den nydannede Mental Health Alliance har til formål at forbedre pleje og mindske stigmatisering. Det har til formål at skabe nye rammer for at samle indsigter og ændre samfundets holdninger til mental sundhed.

Midt i disse udfordringer er udveksling mellem forskellige institutioner afgørende. Spørgsmålet om informationsudveksling mellem sociale og retslige myndigheder og politiet vil også blive behandlet på sundhedsministerkonferencen i Weimar. Hamburg er aktivt engageret i at finde grænseoverskridende løsninger for at minimere risikoen for fare.

Overordnet set kan det ses, at en koordineret tilgang og udveksling mellem specialistmyndigheder er essentiel for at gøre retfærdighed over for kompleksiteten af ​​psykiske sygdomme og for at sikre alles sikkerhed. Hamburg-initiativerne kunne potentielt tjene som model for andre forbundsstater til at finde løsninger på dette følsomme område.

Hvad sker der nu i Hamborg? De kommende måneder vil vise, om og hvordan de nye forslag kan implementeres for bedre at hjælpe mennesker i krisesituationer og samtidig øge trygheden for den brede offentlighed.