Hamborgs fængsler er fulde igen: Straffen til dårlige betalere er begyndt!

Hamborgs fængsler er fulde igen: Straffen til dårlige betalere er begyndt!

I Hamborg har der siden begyndelsen af ​​juni igen været en regulering gældende, som har konsekvenser for nogle borgere også ud over fængslets mure. Enhver, der ikke kan betale deres bøder, skal tilbage i fængslet. Disse foranstaltninger er som svar på en tidligere pause på seks måneder, hvor justitsministeriet suspenderede fuldbyrdelsen af ​​erstatningsstraffe på grund af overfyldte fængsler. Den taz rapporterer, at 517 dømte i første omgang ikke blev varetægtsfængslet, mens henrettelsen af ​​27 andre blev afbrudt. Som en del af denne forordning fik de berørte en udsættelse.

Efter fristernes udløb vil anklagemyndigheden gradvist genoptage disse erstatningsstraffe. Som en del af reformen har fængslerne også skabt mulighed for, at domme kan erstattes gennem samfundstjeneste.

Sociale aspekter af erstatningsfængselsstraf

Der er dog også kritiske røster til denne forordning. Kritikere peger på, at praksis med alternativ frihedsberøvelse øger sociale uligheder og især rammer mennesker i usikre livssituationer. Fængsling fører ofte ikke til rehabilitering, men fremmer snarere udstødelse og stigmatisering af de berørte. KripoZ fremhæver, at det grundlæggende problem – at straffe fattigdom – stadig eksisterer. En revision af sanktionsloven kan føre til en renæssance af social ansvarlighed, men der er kritik af, at denne reform ikke er nok til reelt at løse de strukturelle problemer med fattigdom.

Derudover kommer mange af dem, der rammes af erstatningsstraffe, fra socialt udsatte grupper og kæmper ofte med psykiske eller helbredsmæssige problemer. Chancerne for at bruge undertrykkende foranstaltninger til at have en positiv indflydelse på økonomisk svage mennesker og deres adfærd er ret små.

Reformer af strafferetsplejen

Bag sagen ligger også mere omfattende reformer af den tyske sanktionslovgivning, som forbundsjustitsminister Marco Buschmann beskrev som "historisk". Den føderale regering har vedtaget tiltag til at revidere strafferetlig sanktionslov, som trådte i kraft den 1. oktober 2023. Disse fastsætter blandt andet, at omregningssatsen fra bøde til fængselsstraf skal halveres, hvilket betyder, at nogen kun skal i fængsel i halvdelen af ​​dagene, hvis de ikke kan betale bøder eller ikke udfører samfundstjeneste.

Reformen tager højde for målet om at reducere antallet af reelt udførte erstatningsstraffe. Fokus er også på støtte gennem socialt arbejde og tidlig information om at undgå fængsel. Det er dog stadig uvist, om disse ændringer rent faktisk vil føre til en mærkbar reduktion af belastningen på overbelastede fængsler.

Sammenfattende kan man sige, at reglerne i Hamborg og de omfattende reformer af sanktionsloven udløser vigtige diskussioner. Det er dog stadig tvivlsomt, om reformerne rent faktisk repræsenterer en forbedring for de socialt udsatte i egentlig forstand. Byen og dens borgere står over for udfordringen med at finde en ansvarlig og effektiv måde at håndtere så komplekse spørgsmål på.